fredag den 21. august 2009

Steve Aoki = Dim Mak


Steve Aoki. Beviset på at det via hårdt arbejde er muligt, at ryge helt til tops. Som 18-årig samlede den amerikanskfødte japaner 400 dollars ind, og producerede og udgav sin første plade for sine kammerater i bandet Stickfigure Carousel. Og Nej, det har du nok - med god grund - ikke hørt om. Steve Aoki spillede selv guitar i heavyrockbandet, hvis levetid var begrænset. Aoki udgav pladen på sit eget selskab ved navn "Dim Mak", og op igennem 20'erne fortsatte Aoki produktionen, mens han flyttede fra Miami til Los Angeles.

Der skulle dog gå 36 udgivelser, før Dim Mak fik sin første succes. Det sørgede bandet The Kills for, og siden har Dim Mak været en succeshistorie. I hvert fald har Steve Aoki nu flere hundrede produktioner bag sig, og af markante navne kan MSTRKRFT, The Bloody Beetroots, Bloc Party og Klaxons nævnes. Her følger et udvalg af numre, som Steve Aoki i kraft af sine produktions- eller DJ-evner har præget. Med BANGER på!











































At den kære Steve måske ikke er guds bedste barn, vidner dette uddrag af en blogbox om. Fire amerikanske mænd fra Californien har en samtale, som ret præcist beskriver hvordan Steve Aoki kan opfattes. En gal mand, et kæmpe talent eller bare en påvirket og forvokset mangaknægt på den forkerte side af stillehavet? Tja...

  1. stan Says:

    Seen Aoki a few times. he’s nothing big - he actually acts like he’s drunk and retarded while spinning - not a good look?

  2. sean Says:

    Haha, it’s because he IS drunk, and retarded. He does cocaine behind the DJ booth.

  3. Stanur crazy Says:

    Who cares if he acts like he’s drunk? He’s maaaad talented!

  4. bombblogger Says:

    man you guys don’t know S****! Steve Aoki is a BEAST. That’s just the way he is which makes him unique.

Uanset hvor Steve Aoki får sin inspiration fra, har han nu også kastet sig over et sideprojekt: Dim Mak Collection. I samarbejde med sin søster, er der produceret en kollektion til både mænd og kvinder. Aoki-søskendene betegner tøjet som "rettet mod ungdomskulturen, ligesom der er en klar sammenhæng med vores musik-side."

Til efteråret ventes Steve Aokis nye album at ramme det hungrende marked - om det bliver samtidig med lanceringen af tøjkollektionen i Europa må tiden vise


Kilder: Trashbags, Tashed, GoldenBloggen, Soundvenue Magazine

Ingen kommentarer:

Send en kommentar