Sommeren synger på sidste vers, og hverdagen trænger sig på hos os alle.
Det betyder også, at sommerferien er ovre på vores blog, som igen vil opdateres med flere posts ugentligt.
For de fleste af os i Namunël Collective var sommerens musikalske højdepunkt den elektroniske MELT!-festival i Ferropolis, Tyskland. Derfor kombinerer vi halvårets første"Tracks Of The Week" med 5 af de gode indtryk vi fik på MELT!-festivalen.
En af de største musikere inden for den elektroniske genre fik æren af at spille på festivalens største scene. Richard "AFX" James fejrede på MELT! sit 25-års jubilæum som produktiv elektronisk musiker.
Aphex Twin - Windowlicker
Aphex Twin - Windowlicker
Den engelske house/elektro-duo Simian Mobile Disco leverede et suverænt DJ-set på den såkaldte Gemini-scene. Her løftede duoen sløret for et par af numrene fra deres nye CD, hvor de blandt andet har den mildt sagt enorme Gossip-forsanger Beth Ditto med på vokal
Tysk/norske The Whitest Boy Alive spillede tidligere i år anmelderroste koncerter i henholdsvis Århus og København, og det tog da heller ikke mere end et par numre fra det elektroniske popband, før Namunël Collective måtte overgive sig til forsanger Erlend Øye og resten af den fantastiske gruppe. Et af koncertens højdepunkter var et covernummer af Robin S' Show Me Love, men her følger dog et af bandets egne hits.
Den franske DJ og producer Yuksek spillede ligesom Simian Mobile Disco på Gemini-scenen. Her kunne man nyde nogle af de fantastiske remix, som den unge DJ i det seneste år har lavet. Heriblandt for The Gossip, White Lies og Phoenix. Allersenest har Yuksek markeret sig ved at remixe nummeret "Mistake", som indgår på Mobys spritnye plade "Wait For Me".
Afslutningsvis må jeg skuffe dig, ligesom MELT!-ledelsen i samarbejde med det tyske vejr måtte skuffe os. Grundet enorme vandmængder og en blæst i retningen af orkanstyrke, blev den danske akt bestående af Anders Trentemøller og Kasper Bjørke nemlig aflyst. Det samme gjorde Deadmau5, og forvirringen omkring disse aflysninger medførte, at vi gik glip af MSTRKRFT. Og hvad gør man så, når man klokken 5 lørdag morgen får at vide, at 4 af ens favoritnavne alligevel ikke kommer til festivalen? Vi valgte at starte vores egen fest i Gemini-
teltet, og mange sluttede sig til vores skønsang!
- Rasmus Rask Vendelbjerg
Ingen kommentarer:
Send en kommentar