For smilet må uden tvivl være stort hos de elektroniske musikelskere i Århus. Vi har i Namunël selv erfaret den bogstaveligt talt sindssygt svedige steming til Klub Stukas og Swingerklubbens arrangementer i Cafe Pustervigs Kælder, og lagt sammen med Trains line-up i januar og februar må man for alvor sige, at 10'erne bankes i gang med et heftigt århusiansk beat!
Trains Dj-booker er Bertram Zanjani, og han er ofte selv med til at sætte festen i gang under aliasset Dj Zanjani. Han er ligeledes manden bag klubkonceptet ULAH (Ung, Lækker, Audio, Hostage), som mindst én gang i måneden sætter Train i ekspresfart. ULAH står bag tre af disse fire udvalgte arrangementer, som virkelig må appellere til enhver Namunël-læser.
22. januar spiller CLP. De tre bogstaver dækker over Chris de Luca og Carsten Aermes. Chris de Luca var for fem år siden den ene halvdel af succesduoen Funkstörung, som midt i det netop overståede årti var blandt de mest hypede elektronicanavne. Carsten Aermes, der spiller under navnet Phon.o., var support for Funkstörung og teamede op med Chris de Luca, da duoen blev opløst i 2006. Coppyfokking varmer denne fredag op for de to tyskere.
CLP - Designer (Lazersword remix)
29. januar er den franske dj Sébastien Léger bag pulten. Gennem de sidste 10 år har han især markeret sig igennem mange remixes af elektronicagenrens mainstreamkunstnere. Personligt ville jeg hellere se en del andre franske DJs på scenen, men det er uden tvivl et stort navn som gæster Århus denne aften.
Bomben sprænger først 11. februar, når det belgiske brødrepar David og Stephen Dewaele aka 2 Many DJs gæster Train. Hvis vi i et tidligere indlæg kaldte Lortehænderne for "mash-up konger", så må brødrene Dewaele være mash-up guderne! De to belgiere er også bagmændene i Soulwax, og deres besøg på Train må betegnes som et scoop af dimensioner. Rock, pop, elektronica (og hvad de ellers kan blende) vil denne aften blive forenet og omsat til en lind strøm af belgiske bad-ass lydbomber. Wuup! Spleen United DJs og Jakob Domino starter forresten festen.
Islanske GusGus gæster Train den 26. februar i forbindelse med touren for den seneste plade "24/7". Gruppen har 15 år på bagen, og beskrives på Trains hjemmeside som en blanding mellem soul og techno. I mine øjne forringes deres tracks ofte af vokalen. Hør det eminente Klovn-remix herunder og fortæl om du er enig. Desuden gæster netop Klovn (Buda og Krede) og Kasper Bjørke også Train denne aften. Jeg ved snart ikke, hvem der varmer op for hvem, men det er med garanti et blaaaasting line-up. GusGus - Add This Song (Klovn remix)
Kilder: Fat Berri's, Discopunk
Foto: Train.dk
Smells like botylicious kan sku sætte gang i sagerne på sådan en snefyldt onsdag!!
SvarSlet