lørdag den 9. januar 2010

Science Loud Upon Us


I dag har vi fokus på en ung, dansk artist, som repræsenterer et mere roligt udtryk, end hvad vi er vant til at vise her på bloggen. Caspar Hesselagers soloprojekt Science Loud Upon us (SLUU) leverer elektronisk indiepop og -rock. Egentlig er det meningen, at SLUU på længere sigt skal være mere end et enmandsforetagende, for i øjeblikket er Caspar Hesselager ved at skrive materiale med henblik på en række liveoptrædener.

Science Loud Upon Us står da heller ikke bag nogle færdiggjorte numre endnu, men Caspar Hesselager har til gengæld lavet et par remixes, som helt bestemt er et lyt værd.

Det første remix er af gruppen Bodebrixen, som holder til på pladeselskabet Good Tape Records. Nummeret hedder Autumn Call og er aldrig udgivet - Heller ikke i originalversion. Nummeret er præget af en meget akustiske lyd, som bestemt ikke gør nummeret mindre interessant.

Bodebrixen - Autumn Call (SLUU Remix)


Det andet remix vi skal have fat i, er The Late Parade's Jaguar. Nummeret skulle oprindeligt have været at finde på den japanske udgave af The Late Parade' plade In Chase of Red Beads, men som Caspar selv siger dukkede nummeret "af uransagelige årsager aldrig op på skiven". Ligesom Autumn Call-remixet har Caspar også på dette remix valgt at bibeholde den lækre akustiske lyd, og det er efter min mening med stor succes.

The Late Parade - Jaguar (SLUU Remix)


Hvis disse tracks fanger dig, kan det fortælles, at Caspar Hesselager i 2009 arbejdede på en remix-EP som indeholder 6 numre fra bandet Attrap.
EP'en udkommer i starten af dette år på Good Tape Records.

- Frederik Thorngaard

1 kommentar:

  1. Uh! Dejligt at Caspar får lidt opmærksomhed. Det fortjener han!
    Hvis man er interesseret har Caspar og jeg et lydstudie og tilhørende blog: http://pinligtavshed.tumblr.com . Fedt at i har lagt remixene ud!

    SvarSlet