mandag den 5. juli 2010

Come Dot Com

Vi har skiftet adresse:

NAMUNEL.COM

fredag den 12. marts 2010

torsdag den 4. marts 2010

Namunëlnëws

Vi har en del projekter i gang, som det også har været fremme både på vores blog og vores facebookpage. Her følger en lille opdatering på det hele.

Først og fremmest har vi nu også flyttet vores jobs ud af kælderen, og vi sætter et tydeligt, elektronisk fingeraftryk på det der ligner Holstebros største skolefest nogensinde - den 19. marts. Derudover har vi gang i det tidligere omtalte t-shirt projekt Privileged, og vores T-shirt kollektion er på markedet i løbet af den tidlige sommer.


Samtidig har vi fastsat datoen for vores næste kælderfest: Påskelørdag den 3. april lukker vi atter dørene op for den dunkle kælder. Mere information følger snarest, og indtil videre kan du se mere her.

Slutteligt skal det handle om bloggen. Der har været lidt stille i de seneste uger, men det kan med rette kaldes stilhed før stormen. Vi arbejder på nyt domæne, nyt design og forbedrede brugermuligheder. Vi følger op på dette i løbet af marts.

Alt i alt går Namunël en spændende tid i møde, og vi glæder os meget til alle projekter.

fredag den 19. februar 2010

Blogpause

Som de fleste nok har lagt mærke til, har bloggen stagneret en del. Grunden til dette er ikke at vi holder op med at blogge, men simpelthen at fokus det sidste stykke tid har lagt andetsteds.
B.la. er vi blevet hyrede til 2 dj-jobs i den nærmeste fremtid:

UCH - Live 'n' Loud, hvor vi skal repræsentere det alternative elektroniske element.
&
Release af Privileged, et spændende nyt tshirtbrand, som vi vil have et fremtidigt samarbejde med.

Håber at vi ses derude!


onsdag den 10. februar 2010

Nyt Bjørkemix

Albumaktuelle Kasper Bjørke har for nyligt sluppet et nyt mix ud i blogosfæren. Eftersom Goodbye to the Summer 2009 er det bedste mixtape jeg personligt nogensinde selv har hørt, har det nye mix selvfølgeligt en del at leve op til. Døm selv!

Manden selv beskriver det som: ''Quirky, dancey and entertaining, hopefully – from deep to acidy house and techno tunes straight from the crate. I would put this mix on in my car (if I had one) or right before going out – or for the afterparty, hehe.''

tirsdag den 26. januar 2010

Succes avler succes


Vores højtelskede Kasper Bjørke indtager for anden gang på kort tid rampelyset på den danske elektroniske musikscene.

Blot få uger før den kommende udgivelse "Standing on Top of Utopia", er andensinglen "Alcatraz" at finde på Beatport. Fængselsbetjenten Kasper Bjørke har valgt, at slippe Jacob Bellens, forsanger i det P3-guld vindende band I Got You On Tape, løs på "Alcatraz", ligesom han gjorde det på førstesinglen "Young Again", og manden med den vel mest karakteristiske og fantastiske stemme i dansk musik i øjeblikket formår endnu engang med succes, at sætte sit eget præg på tracket.

Kasper Bjørke - Alcatraz

"Alcatraz" har tiltrukket manges opmærksomhed, deriblandt nogle af vores andre favoritter her på bloggen - Kenton Slash Demon. Det er blevet til et rigtig lækkert remix, med en lidt mindre poppet lyd og et mere tungt udtryk.

Kasper Bjørke - Alcatraz (Kenton Slash Demon Remix)

Dog er det ikke kun Kenton Slash Demon som har fået øje på dette lækre track. Prominente navne som Zombie Disco Squad og Jimpster har haft "Alcatraz" igennem remixmaskinen. Tracket har ligeledes modtaget stor ros fra blandt andre Konrad Black, Richie Hawtin og Catz N' Dogz.

Det skal nævnes at de tracks, som ligger til download, og dem der kan høres i playeren IKKE er i fuld længde. Vil du have den fulde fornøjelse, skal du købe dem HER på Beatport, hvor også de omtalte remix fra Zombie Disco Squad og Jimpster findes.

Slutteligt vil jeg gerne reklamere lidt for weekendens fantastiske arrangement i kælderen på Kaj K, som vi alle her på bloggen ser ufatteligt meget frem til.

mandag den 25. januar 2010

Regnsky Mixtape


Mange vil mene at det er at ''skyde sig selv i foden'' at promovere andres virksomhed - men det er vi ligeglade med, når det handler om Regnsky-blog.

Hvis man har været opmærksom på diverse festflyers, er det tydeligt at Regnsky-dj-team er ved at blive et prominent navn på den københavnske klubscene. På trods af efterhånden stor erfaring, og et imponerende repertoire af spillesteder bag sig, er dette Regnskys første officielle mixtape. Det er en god blanding af forskellige subgenrer af house, og der har endda sneget sig et Regnsky-edit af et Morten Breum-track med. Ingen små sko her!

Tracklist:
Fish Go Deep – No Applause (John Daly Mix)
Ben Klock & Precious System – In A While/The Love From Planet Earth (Dixon Edit)
Sahin Meyer – World Cup
6th Borough Project – Miss World (Soultourist Remix)
Spirit Catcher – Sedona
Emill De Moreu & Dante – Puedes Tocarme
Lars Wickinger – Guarana Kid
Uner – Labaneria (Coyu & Edu Imbernon Remix)
Nikola Gala – Quality Specs
Morten Breum – Hamra (Regnsky Reprise)
Loco Dice – Definition
Layo and Bushwacka – Now Is The Time (Emerson Todd Remix)
360 – Neon One (Regnsky Edit)

Kilde: Regnsky.

fredag den 22. januar 2010

So, Who's Afraid Of California?

Tilbage i december rundede vi et af numrene på amerikanske Claude Von Strokes album fra 2009, Bird Brain. Nu er jeg faldet over endnu et track, som jeg er nødt til at dele med jer. Claude Von Stroke, med det borgerlige navn Barclay Crenshaw, er en personificering af nutidens Detroit-techno, og jeg vil opfrodre alle der kan lide dette track til at købe albummet og høre hele hans bagkatalog. Her følger "California" fra Bird Brain samt en sand neotechnoklassiker!

Claude VonStroke - California (Mediafire link)
Claude VonStroke - Who's Afraid Of Detroit?

Køb Bird brain her, og se nærmere til Claude VonStroke her

Kilde: DanceFloorMayhem, GottaDanceDirty

mandag den 18. januar 2010

Mountain Funk

I december smed Tartelet Records udgivelsen Fitness Funk på gaden. En EP der indeholder 2 tracks, af henholdsvis den dynamiske danske duo; Fredski & Tomboy + tyske Wareika med det følgende nummer.

Mountain Ride er svær at klassificere. Man kan vel kalde det for en slags instrumental/organisk house med en spøjs bluesagtig vokal. Alt i alt, er det vel ligemeget hvad det er, så længe at det er så fedt som det er.







torsdag den 14. januar 2010

tirsdag den 12. januar 2010

Steps



Den Tarteletterede og DØDe Dj James Braun udforsker på en ny EP den allestedsnærværende Dubstepgenre. Oprindeligt var numrene en del af et liveprojekt med DØD-duoens anden halvdel, Zzzune, og den fremadstormende dubstep/techno-DJ Ubebe. Desværre brød James Brauns computer sammen, og den tog projektets ufærdige tracks og ideer med sig i computerhimlen. Projektet blev droppet, og et år er efterhånden gået. I mellemtiden har James Braun samlet de brudstykker og beats som ikke blev slettet og skabt en EP med fem tracks.

Steps kan kvit og frit downlaodes på
DØDs hjemmeside. James Braun udgiver senere i år en EP på Tartelet Records - en udgivelse jeg personligt ser meget frem til.

Hent EP'en her (320 kbit/s)

- Vendelbjerg

lørdag den 9. januar 2010

Science Loud Upon Us


I dag har vi fokus på en ung, dansk artist, som repræsenterer et mere roligt udtryk, end hvad vi er vant til at vise her på bloggen. Caspar Hesselagers soloprojekt Science Loud Upon us (SLUU) leverer elektronisk indiepop og -rock. Egentlig er det meningen, at SLUU på længere sigt skal være mere end et enmandsforetagende, for i øjeblikket er Caspar Hesselager ved at skrive materiale med henblik på en række liveoptrædener.

Science Loud Upon Us står da heller ikke bag nogle færdiggjorte numre endnu, men Caspar Hesselager har til gengæld lavet et par remixes, som helt bestemt er et lyt værd.

Det første remix er af gruppen Bodebrixen, som holder til på pladeselskabet Good Tape Records. Nummeret hedder Autumn Call og er aldrig udgivet - Heller ikke i originalversion. Nummeret er præget af en meget akustiske lyd, som bestemt ikke gør nummeret mindre interessant.

Bodebrixen - Autumn Call (SLUU Remix)


Det andet remix vi skal have fat i, er The Late Parade's Jaguar. Nummeret skulle oprindeligt have været at finde på den japanske udgave af The Late Parade' plade In Chase of Red Beads, men som Caspar selv siger dukkede nummeret "af uransagelige årsager aldrig op på skiven". Ligesom Autumn Call-remixet har Caspar også på dette remix valgt at bibeholde den lækre akustiske lyd, og det er efter min mening med stor succes.

The Late Parade - Jaguar (SLUU Remix)


Hvis disse tracks fanger dig, kan det fortælles, at Caspar Hesselager i 2009 arbejdede på en remix-EP som indeholder 6 numre fra bandet Attrap.
EP'en udkommer i starten af dette år på Good Tape Records.

- Frederik Thorngaard

onsdag den 6. januar 2010

K!tsch


- "Anus eller Bra?"


Dette sofistikerede spørgsmål stiller den svenske musikblogger Skyjacker på housebloggen House Music With Love. Fælles for de tre følgende numre er, at de placerer sig i gråzonen mellem kitsch og kool. Det er ægte partybangers og efter min mening en guilty pleasure, som for alvor presser sig på når promillen stiger. Hvor originalnumrene i mine øjne er lidt for Dancechart-agtige, så rammer disse edits plet. Faktisk luftede vi et af numrene til Club NamunEL i november med et fyldt dansegulv som resultat.

De to første tracks er remixes af et af det foregående års største partybangere, Leave This World Behind. Franske K.S. leverer det første, mens det andet nummer er et edit fra den svenske husmafia, lavet specielt til de store Ibizafester med navnet Dark Forest. De to tracks kan hentes via Zippyshare - en smule tidskrævende, men bestemt besværet værd.

Swedish House Mafia & Laidback Luke - Leave The World Behind (K.S remix)
[Zippyshare link]

Swedish House Mafia & Laidback Luke - Leave The World Behind (Dimitri Vegas & Like Mike vs SHM Dark Forest Edit)
[Zippyshare link]

Drop The Limes "Set Me Free" kan sprænge et dansegulv i luften. Prøv selv. Sangen findes i et væld af edits og remixes, men her er min personligt favorit, leveret af canadiske NROTB.

Drop The Lime - Set Me Free (NROTB Carnival Mix)








Så... Anus eller bra?

tirsdag den 5. januar 2010

Ta' Toget

I det seneste tid er jeg flere gange stødt på folk, som begræder "Speedbådens" lukning. Jeg ville ikke have være misfornøjet, om den så var sunket midt i festen. Nu kan jeg blot opfordre de skibbrudne om at gribe den musikalske redningskrans og i stedet køre med Toget.

For smilet må uden tvivl være stort hos de elektroniske musikelskere i Århus. Vi har i Namunël selv erfaret den bogstaveligt talt sindssygt svedige steming til Klub Stukas og Swingerklubbens arrangementer i Cafe Pustervigs Kælder, og lagt sammen med Trains line-up i januar og februar må man for alvor sige, at 10'erne bankes i gang med et heftigt århusiansk beat!

Trains Dj-booker er Bertram Zanjani, og han er ofte selv med til at sætte festen i gang under aliasset Dj Zanjani. Han er ligeledes manden bag klubkonceptet ULAH (Ung, Lækker, Audio, Hostage), som mindst én gang i måneden sætter Train i ekspresfart. ULAH står bag tre af disse fire udvalgte arrangementer, som virkelig må appellere til enhver Namunël-læser.

22. januar spiller CLP. De tre bogstaver dækker over Chris de Luca og Carsten Aermes. Chris de Luca var for fem år siden den ene halvdel af succesduoen Funkstörung, som midt i det netop overståede årti var blandt de mest hypede elektronicanavne. Carsten Aermes, der spiller under navnet Phon.o., var support for Funkstörung og teamede op med Chris de Luca, da duoen blev opløst i 2006. Coppyfokking varmer denne fredag op for de to tyskere.

CLP - Designer (Lazersword remix)








29. januar er den franske dj Sébastien Léger bag pulten. Gennem de sidste 10 år har han især markeret sig igennem mange remixes af elektronicagenrens mainstreamkunstnere. Personligt ville jeg hellere se en del andre franske DJs på scenen, men det er uden tvivl et stort navn som gæster Århus denne aften.

Bomben sprænger først 11. februar, når det belgiske brødrepar David og Stephen Dewaele aka 2 Many DJs gæster Train. Hvis vi i et tidligere indlæg kaldte Lortehænderne for "mash-up konger", så må brødrene Dewaele være mash-up guderne! De to belgiere er også bagmændene i Soulwax, og deres besøg på Train må betegnes som et scoop af dimensioner. Rock, pop, elektronica (og hvad de ellers kan blende) vil denne aften blive forenet og omsat til en lind strøm af belgiske bad-ass lydbomber. Wuup! Spleen United DJs og Jakob Domino starter forresten festen.
Islanske GusGus gæster Train den 26. februar i forbindelse med touren for den seneste plade "24/7". Gruppen har 15 år på bagen, og beskrives på Trains hjemmeside som en blanding mellem soul og techno. I mine øjne forringes deres tracks ofte af vokalen. Hør det eminente Klovn-remix herunder og fortæl om du er enig. Desuden gæster netop Klovn (Buda og Krede) og Kasper Bjørke også Train denne aften. Jeg ved snart ikke, hvem der varmer op for hvem, men det er med garanti et blaaaasting line-up.

GusGus - Add This Song (Klovn remix)








Kilder: Fat Berri's, Discopunk
Foto: Train.dk