lørdag den 21. november 2009
onsdag den 18. november 2009
Modesaathilektor
Velkommen til historietimen. Vores gæstelærer er i dag en tysk abe.
For præcis 20 år siden faldt muren, som opdelte Berlin i Vest- og Østtyskland. Et skel som ikke bare fysisk set satte en grænse imellem to nationer - det var også en ikonisk linje mellem Vestens kapitalisme og Østblokkens kommunisme. Det kommer vi tilbage til. Den store omvæltning i forbindelse med Tysklands genforening banede på den politiske scene vej for et helt nyt Europa. Det må I finde en politisk blog at læse nærmere om. For begejstringen og forandringen over et nyt Tyskland, betød også en lang række vanvittige, anarkiske, kaotiske og ikke mindst ulovlige raves.
Til et af disse raves i det genforenede Berlin mødtes Gernot Bronsert og Sebastian Szary. Sammen dannede de Fundamental Knowledge, der blev forløberen til Modeselektor, et af nutidens mest højtprofilerede elektronicanavne. Diskografien er kort, men essentiel i enhver elektronicaelskers pladesamling. 'Hello Mom!' (2005), 'Happy Birthday!' (2007), og senest 'Moderat' fra i år, hvor duoen blev til en sporadisk trio med Sascha Ring aka Apparat.
Seneste skud på stammen fra Modeselektor er udspillet "ART & CASH". Og nu kommer vi tilbage til historietimen. For hvor vestens kapitalisme mod slutningen af 80'erne nærmest uden svagheder knuste enhver drøm om planøkonomi, har situationen i dag ændret sig en smule. Finanskrisen har som en tsunami hærget hele klodens økonomi, og sidste år erklærede anerkendte økonomer at kapitalismen havde mødt sit endeligt! Modeselektors kontrareaktion var var meget simpel... "All cash must go".
Gernot Bronsert og Sebastian Szary udgiver sig i Pfadfindereis video som to kunstanmeldere, og når at stå overfor flere værker af verdenshistoriens største malere, inden den tysk-amerikanske kunstnergruppe Fantastic Nobodies går amok.
Modeselektor forklarer med egne ord gimmicken således:
'Property funds crashing like Windows 2000, investing in gold too 80s and the rights to Jacko's portfolio too expensive. Only one answer remained: Art. Versed on the international art trade floor it was easy for the Modeselektor Boys to win over two sought-after art dealers; to seal the deal and to go on a shopping spree.'
Og dette udmunder sig altså i 'Art & Cash'-udgivelsen, som inkluderer både EP og DVD. Det hele er tilgængeligt for cool cash på Get Physical.
Kilder: Squeegie
Etiketter:
MP3
lørdag den 14. november 2009
Better Turn Black
Det er lørdag, det er weekend, og det betyder masser af sprød musik! Specielt Ridehuset i Århus byder op til dans, når Baba Black gæster den unikke, gamle stald.
Baba Black er et nyt rave/electro projekt startet af DJ T.O.M & DJ BUDA, bedre kendt som duoen der også står bag Lulu Rouge.
Baba Black har efterhånden eksisteret i en rum tid, men de to erfarne DJ's har på trods af stor efterspørgsel endnu ikke udgivet deres debut-EP. Men der er håb at hente. I december udgiver Baba Black omsider "The Sheep's EP", der kommer til at indeholde numrene Clean Sheeps og Dirty Sheeps. EP'en udgives på Palmsout Sounds pladeselskab . Ydermere leder duoen efter labels, hvor også numrene All Red og All Black kan releases.
Hvis man har fulgt lidt med på diverse blogs, specielt FAT Berri's, har man kunnet bemærke de mange edits, som Baba Black nærmest spytter ud. Blogsfæren flyder med remixes, edits og bootlegs, og hvis man blot hurtigt gennemlytter Baba Blacks edits, kan de virke ret identiske med de pågældende originaltracks. Dette er ganske rigtigt, for duoens ændrede udgaver er ofte blot kortere, men i højere grad intense udgaver af originalen. Kort sagt kan man sige, at nummeret er blevet gjort mere dansabelt og dj-venligt.
Her er et de få tilgængelige Baba Black-numre af egen produktion.
Et edit af allestedsnærværende Zombie Squads Remix af Hess Is More
Forrige fredag leverede Baba Black ugens gæstemix til Kjeld Toldstrups og Le Gammeltofts Unga Bunga på P3. Det er stærkt anbefalelsesværdigt.
Trackliste:
1. Baba Black – Black Is Back
2. Baba Black – When Did You Turn Black?
3. Baba Black – Dirty Sheep
4. Baba Black – Clean Sheep
5. Feadz – Liisborg Error (Baba Black Edit)
6. Pow Low – Son Of A Beat (Black Black Edit)
7. Butch – On The Line – Oxia Dub – (Baba Black Edit)
8. Thomas Schumacher – 3 Note Jazz – (Baba Black Edit)
9. Extrawelt – Erste Universiherteallgemeinheit – (Baba Black Edit)
10. Baba Black – Shark Attack!
11. Simian Mobile Disco – Ambulance – (Baba Black Edit)
12. Radio Slave – Deer In The Headlights – (Baba Black Edit)
13. August – New Frames – (Baba Black Remix)
Slutteligt følger et tempofyldt edit af Boys Noize og Erol Alkans fællesprojekt
Kilder: FAT Berri's
Etiketter:
MP3
torsdag den 12. november 2009
Air
De vuggende og fyldige synthtemaer fra Air, som vel tilnærmelsesvis kan beskrives som det mest sofistikerede elektropopband overhovedet, har fået en tur i mixmaskinen.
Det første singleudspil fra franskmændenes sjette studieplade "Love 2" er kommet under kærlig, men dog lettere brutal behandling af Black Moth Super Rainbow.
Air - Sing Sang Sung (Black Moth Super Rainbow Mix)
Den amerikanske elektropopgruppe er for mig et ubeskrevet blad, men på deres hjemmeside ligger en stor del af bagkataloget frit tilgængeligt.
Airs "Love 2" udkom for omtrent en måned siden, og skiven har fået overvejende fine anmeldelser. Se blot her, eller her. Netop nu er der god grund til at investere i den nye plade, for mod slutningen af november gæster duoen Skandinavien med fire koncerter på lige så mange dage. Oplev dem i Oslo, København, Århus eller Stockholm.
- Vendelbjerg
Kilder: The FMLY, Musicforants
Etiketter:
MP3
tirsdag den 10. november 2009
Rosa Lux
Rosa Lux er med sine 34 år, Danmarks ukronede DJ-dronning. Hun udgiver i morgen (d. 11 November) sin ørehængende single 'Ven Igen', med en ordentlig omgang af et releaseparty på Jolene Bar, hvor Rosa også har månedlig residens. Hvis du ikke er bosat i Københavnsområdet, kan du bare høre den her + et mere dansegulvsorienteret remix af Rubys.
Rosa Lux har desuden lagt en lang række af sine velskruede mixes, til fri download.
(Skriv i kommentarfelt, for tracklists)
Rosa Lux - Techoff Mix (recommended)
Etiketter:
MP3
lørdag den 7. november 2009
onsdag den 4. november 2009
Kenton Slash Demon
Min alltime-favourite danske tech/electro-house duo, Silas Moldenhawer og Jonas Kenton fra When Saints Go Machine, har udgivet et nyt mixtape, og samtidigt uploadet et nyt track (''Sun'') til deres Myspace. ''Sun'' er titelnummeret fra en ny EP som udgives i starten af 2010.
Trackliste
1. Solomun - Forever
2. No Regular Play - Own Me
3. Eim Ick - Ghostly
4. Nathan Fake - Basic Mountain / Siriusmo - High Together
5. Giuseppe Cennamo - Bolivian (DJ Wild El Camino Remix)
6. Bodymovin - Everybody (Turntablerocker Remix)
7. B.d.i - City & Industry
8. Jark Prongo - Helios
9. Thomas Brinkmann - Aleks In Love
10. Extrawelt - Im Garten Von Eben (Max Cooper Tensor Mix)
1. Solomun - Forever
2. No Regular Play - Own Me
3. Eim Ick - Ghostly
4. Nathan Fake - Basic Mountain / Siriusmo - High Together
5. Giuseppe Cennamo - Bolivian (DJ Wild El Camino Remix)
6. Bodymovin - Everybody (Turntablerocker Remix)
7. B.d.i - City & Industry
8. Jark Prongo - Helios
9. Thomas Brinkmann - Aleks In Love
10. Extrawelt - Im Garten Von Eben (Max Cooper Tensor Mix)
+ Som et lille ekstra er her et liveoptagelse af et DJ-set fra Sònar-festivalen i Barcelona, '09. Se tracklisten i kommentarfeltet.
Kilder: _støj blog, Regnsky.
Etiketter:
MP3
Abonner på:
Opslag (Atom)